Denne korte bog undersøger et fænomen, de fleste genkender, men få taler åbent om: at sandhed sjældnet transporteres uforandret i organisationer. Ikke fordi mennesker er onde eller uærlige, men fordi positioner, forventninger og ansvar former det, der kan siges - og det, der forbliver usagt. Bogen bevæger sig tæt på praksis og stiller ubehagelige, men nødvendige spørgsmål: Lyver medarbejdere for at skabe ro - eller for at beskytte organisationen? Lyver mellemledere for at skabe ro - eller for at overleve i et umuligt krydspres? Lyver konsulenter for at skabe håb - eller for at bevare deres mandat? Og hvornår begynder lederen at lyve for sig selv? Med afsæt i konkrete cases, filosofiske refleksioner og organisationsteori, forklaret på en pædagogisk måde, viser bogen, hvordan løgn ofte fremstår som professionalisme, omsorg eller ansvarlighed. Sandheden forsvinder ikke, men den ændrer form. Den pakkes ind, justeres og forskydes, indtil organisationen langsomt begynder at arbejde med flere paralelle virkeligheder. Dette er ikke en bog om at afsløre løgnere. Det er en bog om strukturer, positioner og menneskelige vilkår. Om hvorfor sandhed er skrøbelighed - og hvorfor ledelse begynder der, hvor man tør skabe plads til det, der er svært at sige. Tør vi høre sandheden, når den endelig bliver sagt?