Jonas Eriksson skriver i sin anden roman om at give slip på længslen efter sin fars kærlighed og anerkendelse. Jonas kører fra København og gennem natten til Stockholm for at tage afsked med sin afdøde far. Han møder en kold hånd og starten på et opgør, som trækker tråde tilbage til et omtumlet liv fyldt af svigt, bedrag og en kamp for overlevelse. Læseren følger en arvesag og får indblik i en familie, der udadtil fremstår som stabil og omsorgsfuld, men som bag facaden har et helt andet ansigt. Fortidens begivenheder får liv igen efter årtiers dvale og skaber en fortælling om en ung dreng og det, der har formet ham, til den han er. Romanen stikker ned i minder fra børnefængsler, opdragelsesanstalter og et liv i samfundets skygge og viser os, hvordan selv de største brud kan kræve forsoning.